Seneste nyt

Her på siden kan du læse seneste nyt om, hvor langt vi er i arbejdet med at udvikle og implementere det frie valg af genoptræning.

Uge 51: Planen for opstart af det frie valg i 2019 er på plads

De sidste par uger har vi arbejdet på højtryk for at få planen for opstarten af fritvalgsordningen på plads. Vi er også fortsat i gang med at gøre hjemmesiden www.mingenoptræning.dk klar til at gå i luften i starten af det nye år.

Herunder kan du se, hvad der kommer til at ske, hvornår. Og nederst finder du et overblik over den række af informationsmøder, som vi afholder for faglige foreninger, leverandører og kommuner i januar. Husk også, at du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev her og holde dig orienteret via KL’s kanaler.

Uge 2: Websitet www.mingenoptræning.dk åbner for leverandører, som ønsker at søge om at blive godkendt til at levere genoptræningsforløb under fritvalgsordningen. Alle leverandører som har ansøgt inden udgangen af januar, og som opfylder kravene, vil være en del af ordningen, når den åbner for borgerne i midten af februar. Herefter behandler vi løbende indkomne ansøgninger.

Uge 3: Vi offentliggør relevant informationsmateriale til kommunerne på www.mingenoptræning.dk. Materialet indeholder bl.a. vejledninger, skabelon til borgerbrev, information om metoden for tildelingen af forløb mv.

Uge 7-8: Det frie valg bliver muligt for de borgere, hvis kommune ikke kan tilbyde opstart af basale genoptræningsforløb inden for 7 dage efter, de er blevet udskrevet fra hospitalet. Borgerne kan via www.mingenoptræning.dk vælge mellem de leverandører, som allerede har søgt, og som er blevet godkendt.


Plan for informationsmøder

For faglige foreninger

11. januar 2019 kl. 13-14 hos SKI, H.C. Hansens Gade 4, 2300 København S

For kommuner
15. januar 2019 kl. 14-16 på Scandic, Ved Ringen 2, 4000 Roskilde
16. januar 2019 kl. 9-11: på Scandic, Hvidkærvej 25, 5250 Odense
16. januar 2019 kl. 14-16 på Scandic, Ellegårdsvej 27, 6400 Sønderborg
17. januar 2019 kl. 9-11 på Scandic Øst, Hadsundvej 200, 9220 Aalborg

Tilmelding nødvendig via KL’s hjemmeside: https://tilmeld.kl.dk/fritvalgsordning

For leverandører

21. januar 2019 kl. 14-15.30 på Scandic City, Østergade 8-10, 8000 Århus C
25. januar 2019 kl. 14-15.30 hos SKI, H.C. Hansens Gade 4, 2300 København S

Tilmelding nødvendig til info@fritvalgservice.dk

Du kan desuden møde os på KL’s Sundhedskonference 2019, d. 22. januar på Hotel Comwell i Kolding, hvor vi deltager sammen med Københavns Kommune.

Vi ser frem til aktiviteterne i det nye år.

Rigtig glædelig jul og godt nytår.

Seneste nyt

Uge 8: Nu kan man som borger gøre brug af det frie valg af genoptræning

Læs mere

Uge 4: Vigtig information til kommunerne – sådan kommer det frie valg til at fungere i praksis

Læs mere

Uge 2: Det er nu muligt at søge om at blive leverandør

Læs mere

Uge 51: Planen for opstart af det frie valg i 2019 er på plads

Seneste nyt, uge 47

Læs mere

Uge 45: Præsentation af kategorisering for følgegruppen og udvikling af www.mingenoptræning.dk

Læs mere

Uge 40: Fokus på fælles forståelse af genoptræningsforløb

Læs mere

Uge 36: Informationsmøder og indsamling af input

Læs mere